Generalforsamling og visesang
Torsdag den 20. marts kl. 20.00 afholdt vi generalforsamling på Humlebæk Bibliotek.
Inden generalforsamlingen var der en times underholdning med Lone Grunwald og Finn Christiansen.
De bød os på egne såvel som et udvalg af nordiske sange og viser.
En dejlig dag i Skåne den 24. maj
Det blev en rigtig dejlig dag med godt vejr i det sydskånske, da Nordsjællandskredsen var på tur den 24. maj.
Turen gik fra Nordsjælland først til landsbyen Jakriborg, der rummer 400 lejeboliger inspireret af byggestilen i Hansestæderne i senmiddelalderen. Vi ankom om formiddagen, hvor der var meget lidt liv og kun åbent i et enkelt supermarked. Senere åbnede dog et pizzaria/restaurant, hvor vi kunne få en forfriskning.
Derefter drog vi til Kåseberga Hamn, hvor vi skulle spise frokost på Bistroen. Der var masser af liv i havnen, som er ganske lille og hyggelig. Vejret viste sig fra sin bedste side og gav os både sol og lidt varme.
Efter frokosten gik mange af os ad de stejle trapper op til Ales Stenar, den imponerende stensætning fra oldtiden. Hvornår Ales Stenar blev sat vides ikke med bestemthed, de yngste dele er fra jernalderen, de ældste måske helt tilbage til bronzealderen. Formålet med stensætningen er også usikker. Er det en solkalender, der markerer årets mærkedage, en manifestation af magt og vilje, der skal afskrække fjender, et kultsted – eller noget helt fjerde eller femte? Det bliver måske aldrig opklaret. Men storslået og smukt er det, som det ligger højt med udsigt ud over Østersøen.
Teorien om Ales Stenar som solkalender kan man læse om i B.G. Linds bog Solens skep. Man kan læse om Kong Ale og hans bedrifter i 700-tallet i Saxo Grammaticus i syvende og ottende bog. Her kaldes han Ole
Så gik turen videre til Ystad, hvor der samme dag var afholdt Hamnens Dag til klokken to. Vi var inviteret til Ystad Studio Visitors Center af vores svenske guide. Her hørte vi foredrag om Henning Mankell og Wallander-serien. Vi fik også seneste nyt: nyindspilninger af Henning Mankells bøger med en ny skuespiller i rollen som Wallander – Gustaf Skarsgård.
Efter foredragene kunne vi se fotos, genstande og rekvisitter tilhørende bl.a. Wallander-serien.
Vi sluttede dagen af en en tur til Ystad Centrum, hvor nogle gik på Fridolfs Konditori, andre spadserede en tur og beundrede de mange smukke gamle huse. Ystad har 30.000 indbyggere. I middelalderen var Ystad en vigtig by, senere gik det noget tilbage. I dag har den genvundet sin tidligere status med færge- og transithavn.
.
Ensom i Reykjavik
Mandag den 2. juni var medlemmer af lokalafdelingen i Humle Bio, hvor vi så filmen Solitude fra 2023 af den islandske instruktør Nina
Pàlmadòttir.
Filmen er hendes debutfilm.
Filmen er en bevægende historie om den ældre ensomme mand Gunnar, der bor på landet. Han må sælge sin bolig, da hans jord og ejendom skal oversvømmes. Han må afhænde hestene, der er hans bedste venner og flytte til Reykjavik. Her er han ensom, men knytter med tiden et venskab til en 10-årige dreng.
Vi syntes godt om filmen, der med ro og stille dramatik fortalte historien om et menneske, der efter et ensomt liv på landet skal finde sig til rette blandt mennesker i en moderne en storby. /lij
Mænd strikker
Den 1. september fortalte cand. mag i historie og religionsvidenskab Kasper Thomsen om strik og strikketraditioner i Danmark og andre lande på Humlebæk Bibliotek
Mange havde fundet vej til biblioteket, så der var fuld sal til Kasper Thomsens fortælling i ord og billeder. Han fortalte mange historier og viste billeder af strikkende mænd. Tilbage i historien var det meget almindeligt, at både mænd og kvinder strikkede. Der skulle ikke være ledige hænder og uldvarerne var en god kilde til varmt tøj og ekstra indtægtskilder. Tjenestefolk, hosekræmmere, hyrder og søfolk havde strikketøjet klar, når der var mulighed for det.
Hosekræmmere og hyrder kunne gå samtidig med, at de strikkede. Ja, de kunne endda gå på stylter, hvilket mange franske hyrder i de bjergrige egne gjorde. Under 1. verdenskrig blev det set som solidaritet og støtte til de stakkels soldater i skyttegravene, at strikke strømper. Røde Kors satte gang i strikningen blandt borgerne i bl.a. USA. Det var et yderst oplysende og morsomt foredrag om strikningens historie.
Brændpunkt Østersøen
Niels Jensen fortalte om Østersø-områdets betydning i nyere historie på Humlebæk Bibliotek den 16. september
Niels Jensen fortalte i ord og billeder om Østersøen under den kolde krig og nu. Danmarks beliggenhed har igennem århundrede været et sikkerhedsproblem.
Øresundstolden har måske nok i perioder skabt rigdom til Danmark, men også været en kilde til konflikt med de lande, der skulle gennem Østersøen og Øresund videre ud i Skagerak, Nordsøen og Atlanterhavet.
Med englænderne, nederlænderne og amerikanerne i vest og russerne, svenskerne, hansestæderne og tyskerne i øst – lå Danmark udsat. Det gælder ligeså meget i dag, hvor Rusland konstant overskrider vore grænser med fly og droner.
Niels fortalte om hvordan man taklede de truende situationer gennem den kolde krig og op til i dag. Vi fik ord og billeder på krigsskibe og fly, men vi hørte også om efterretningsvirksomhed og spionjagt.
Nordisk Samarbejde i 150 år
Lars Hovbakke Sørensen fortalte den 8. oktober på Humlebæk Bibliotek om de nordiske samarbejde fra Skandinavismen i 1800-tallet til nutidens samarbejde.
Krigene i 1800-tallet gjorde Danmark fattigt og meget lille. Derfor voksede tanken om en skandinavisk union, hvor Norge, Sverige og Danmark sammen kunne vokse sig rigere og stærkere.
Et af de første skridt mod tættere samarbejde var Møntunionen, hvor man havde fælles mønt kaldet kronen.
Senere kom andre samarbejder til, og med tiden blev også Island og Finland en del af et større nordisk samarbejde.
Lars fortalte også om de forskellige landes politiske historie i perioden. Han mente, at i tider med krig og kriser voksede interessen for det nordiske. F.eks. voksede medlemstallet i Foreningen NORDEN, der var blevet dannet i 1919, fra nogle få tusinde i 30’erne til ca. 45.000 under besættelsen.
Lars mente også, at man ikke kan sammenligne melleskrigstiden med den nuværende spændte politiske situation, som nogen gør. Der er lighedspunkter, men den helt store forskel er de europæiske landes mere stabile demokratier og tætte samarbejde – og at Finland og Sverige er kommet med i Nato.
Lars fortalte levende og med stort overblik om de enkelte nordiske landes tilgang til det nordiske samarbejde gennem perioden.
Lars Hovbakke Sørensen er adjunkt og ph.d ved Professionshøjskolen Absalon og har tidligere undervist ved bl.a. Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Nordisk Journalistcenter og Danmarks Journalisthøjskole. I 2014 fik Lars Statens Kunstfonds Litteraturpris for værket ”En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag”. ”Det er en helt enestående præstation. Den giver ligeså meget plads til Yngre Bronzealder som til Valdemar I og Danmark i 2. verdenskrig. Han behersker danmarkshistorie ned til mindste detalje og med et overblik og et udblik, der imponerer. Fremstillingen er ny, derved at den søger at forklare – et yndlingsord i bogen – det, der sker i Danmark med, hvad der sker i resten af Europa.”