Torsdag den 24. Februar kl. 19.30 kunne man på Fredensborg Bibliotek høre arkitekten og forfatteren Eva Tind fortælle om Marie Hammer, der rejste verden rundt – og samlede den.
Eva Tinds fortalte om sin motivation for at skrive en bog om Marie Hammer. Eva Tind var på udkig efter de mange glemte videnskabskvinder og stødtei den sammenhæng på Marie Hammer. Maries fascination af de små, nærmest usynlige, dyr, der findes i tusindsvis i jorden, hvor vi går, samt hendes viljestyrke og uforfærdethed på de mange rejser rundt omkring i verden, gav forfatteren lyst til at vide mere om hende og skrive hendes historie. Spændende var også Maries håb om, at hun, gennem sin mideforskning, kunne bevise den kontroversielle teori om, at jorden for millioner af år siden, havde bestået af ét samlet kontinent,
Eva Tind fortalte om research og vanskeligheder med at finde og benytte arkivmateriale og kontakt med familiemedlemmer.
Det blev til en romanbiografi fordi det gav Eva Tind mere frie hænder til at digte Marie frem. Nogle begivenheder i bogen er opdigtet, men ellers bygger den på virkelige begivenheder, samtaler med familiemedlemmer og Maries egne breve og selvbiografi.
Eva Tind med sin bog Kvinden der samlede verden
Marie Hammer voksede op på en gård i Vejenbrød ved Kokkedal og i 1961 købte hun sammen med sin mand Ole Hammer den forfaldne gård Sundeved i Fredensborg.
Sammen satte de gård og have i stand, godt hjulpet af børnene. De fik skabt en pragtfuld have, som i flere år var en Åben Have og som mange besøgte. Man kan læse mere om familiens tid i Fredensborg i en artikel skrevet af sønnen Peder Hammer i Broen 9. årg. nr. 1, vinter 2022, Fredensborg-Humlebæk Lokalhistorisk Foreningsblad medlemsblad.
Foredraget blev arrangeret i samarbejde med Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening og støttet af Kommunens Kulturpulje. Lokalhistorisk Forening formand Peter Heiberg solgte bogen i samarbejde med Fredensborg Boghandel.
Eva Tind: Kvinden der samlede verden. Gyldendal, 2021. 440 s.
Eva Tind er født i 1974 i Korea, men opvokset i Danmark. Hun er uddannet arkitekt, men begyndte senere at skrive. Hun har bl.a. skrevet og lavet en film om Asta Nielsen
Torsdag den 24. Marts kl. 19.00 på Humlebæk Bibliotek
Generalforsamling
Efter generalforsamlingen fortalte Bent Skov Larsen om afslutningen af Store Nordiske Krig og opførelsen af Fredensborg Slot, der i år fylder 300 år.
Søndag den 31. juli kl. 10-11.30
Besøg på Fredensborg Slot og Slotshave.
I anledning ag Fredensborg Slots 300 års jubilæum og afslutningen på Den Store Nordiske Krig inviterede vi vores medlemmer til en omvisning, hvor guider fortalte og viste os rundt på slot og i private haver.
Søndag den 14. august kl. 14.00-16.20
Filmforevisning af Udvandrerne i Humle Bio.
I anledning af nyindspilningen af Vilhelm Mobergs roman Udvandrerne havde vi inviteret medlemmer til at se filmen i Humle Bio til halv pris.
Lørdag den 20. august kl. 15.00-16.30
Fred i Norden – Nordisk Korkoncert i Torpen Kapel, Humlebæk
I anledning af 300 året for Den store Nordiske Krigs afslutning havde vi inviteret koret Envisorna fra vores venskabskommune Håbo til sammen med Sletten Koret fra Humlebæk til at synge for fred, frihed og vanskab overalt i verden.
Entreindtægter gik til Dansk Flygtningehjælp.
Tirsdag den 30. August kl. 9.40 – ca. kl. 15.00
Udflugt til Nordatlantens Brygge
Vi havde en fin udflugt i dejligt solskin til udstillingerne i de smukke udstillingslokaler på Nordatlanten Brygge.
Efterfølgende spiste vi frokost i Nyhavn.
10. Oktober kl. 19.00 på Nordisk Lejrskole
”Nye perspektiver for det nordiske samarbejde”
I samarbejde med Nordsjællandskredsen afholdt vi et arrangement med foredrag af den nye landsformand Lars Barfoed og musikalsk underholdning af Anders Ahnfelt-Rønne på Nordisk Lejrskole i Hillerød
Mandag den 14. November kl. 19.00 på Humlebæk Bibliotek
Skumringstid i Norden
Årets tema var Natur i Norden
Vi havde i samatbejde med biblioteket inviteret miljøjournalisten og forfatteren Kjeld Hansen til at fortælle om status på dansk natur.
Arrangementet blev støttet af kommunens kulturpulje.
Onsdag den 7. december kl. 19.00 på Humlebæk Bibliotek
Jul i NORDEN
Vi afholdt vores årlige julearrangement med julefrokostplatter, banko, sange og musikalsk underholdning af Peter Brandt.