Her kan du læse om de arrangementer vi i lokalafdelingen har haft i 2009
Marts 2009: “Den evige flyver” – en film om Jens Rosing af Otto Rosing
Efter generalforsamlingen i marts viste vi Otto Rosings film om hans onkel Jens Rosing. Filmen, der varer 52 min er en portrætfilm og den består af samtaler med Jens Rosing i hans hjem i Humlebæk samt billeder og klip af ældre filmoptagelser.  Det er en rigtig dejlig film, som vi havde stor fornøjelse af.  Vi havde også den store glæde at Jens Rosings enke Dagny Rosing og sønnen Minik Rosing samt andre familiemedlemmer delte oplevelsen med os.  Vi er Otto Rosing megen tak skyldig, for at vi fik lov at vise hans film.

Skrevet af Lisa Juhler


Hanne Reintoft om sine historiske bøger
Hanne Reintoft

Den 30. april fortalte Hanne Reintoft levende om sine historiske romaner. Romanerne omhandler forskellige perioder i Danmarks (og Sverige og Norge og Slesvig) historie. Hanne Reintoft startede ved middelalderen og er nu nået til perioden for krigene i 1800-tallets midte, grundlovstiden og påskekrisen.  Efter foredraget var der mange spørgsmål, bl.a. til hendes roman Hjertebånd, der handler om den grusomme periode, da skåningerne, efter freden i 1660, blev overdraget til Sverige.

Skrevet af Lisa Juhler


Rejse til Gotland
 I juni gennemførte vi en medlemsrejse til Gotland.
De 30 rejsedeltagere havde nogle dejlige dage med kyndig guide og underviser fra Gotlands Folkehøjskole.Skrevet af Lisa Juhler.
Herunder et foto af hele rejsegruppen
Se flere fotos her.
 20090602 15-36-49_resize


Sommertur til Kullen
Kullen1Foreningens sommertur gik i år til Kullen, hvor vores bus tog os til Mölle, Fyrtårnet og Arild. Vi havde en dejlig dag, hvor nogen af os endog vovede os med på en guidet grottetur – som dog ikke alle kunne gennemføre!

Se flere fotos her.


12piger fra Nittedal
Lejrskolepiger-lille
12 piger fra Nittedal deltog i Nordisk Sommerlejr på Nordisk Lejrskole og Kursuscenter i Hillerød  i dagene 29. juni til 5. juli. Der var plads til 90 deltagere i alderen 11-14 år.
Sommerlejren bød på kanotur, forskellige friluftsaktiviteter som f.eks. tårnklatring og rapelling. Der var også et Musik & Kreativ Værksted og et kursus om kost, motion og træning.
En tur til Planetariet og Tivoli var også på ugens program.
Vi mødte 7 af pigerne onsdag den 1. juli. De 7 piger: Ikram, Ingeliv, Vilda, Susanne, Emma, Julia og Sarh fra Rotnes Skole, Kirkeby Skole og Hagen Skole.
Pigerne fortalte, at de havde set opslaget fra Foreningen Norden på deres skoler. De havde alle meldt sig til Musik & Kreativ værksted, og her trænede og øvede man på en optræden for de andre deltagere i sommerlejren.Om tirsdagen havde de været på Frederiksbors Slot og i Barokhaven og de glædede sig meget til turen til København om torsdagen, hvor de skulle i Planetariet, i Tivoli og på Havnerundfart.Lejrskolen ligger i dejlige omgivelser i Hillerød og det nød pigerne.Skrevet af Lisa Juhler

Björkmusik
Sammen med Per Reinholdt Nielsen og The Sunshine Band havde vi en hyggelig og lærerig aften. Per Reinholdt øste af sin store viden og vi fik mange eksempler på Björks musik og videokunst – både på DVD og “live”.

Skrevet af Lisa Juhler


Gotlandsaften
Rejsedeltagere fra sommerens rejse til Gotland – samt andre af lokalafdelingens medlemmer- havde en hyggelig aften med Heidis smukke billeder og udveksling af rejseminder.
Anni Lenskjær sørgede for en let servering.Skrevet af Lisa Juhler

Klimarejsen – foredrag af Tom Julsin

Fra foredraget

Tom Julsin og Lisa Juhler
Journalisten og fotografen Tom Juslin havde taget den lange vej fra Umeå til Humlebæk og viste sine smukke billeder og fortalte engageret fra sine klimarejser rundt i Norden. Klimaændringer og følgerne af disse er alvorlige og vigtige for landenes natur- og dyreliv, men også menneskers liv påvirkes – både livsform og økonomi.

Lokalafdelingen af Agenda 21 var medarrangør og formanden fortalte efter Tom Juslins foredrag om det lokale arbejde. Efter indlægget havde vi en god debat om konsekvenserne af klimaændringerne og om om vores muligheder for at reducere og modvirke de alvorlige konsekvenser.

Skrevet af Lisa Juhler


Skumringstid i Humlebæk
Skumringstiden blev afholdt med oplæsning af Bent Skov Larsen, Malmö-trobadurene Tord Sölvesson og Stefan Viklund og vore lokale vise-sangere John Sylvester og Find Christensen. Det blev en dejlig aften, hvor vi fejrede den fredelige sameksistens med vore nordiske nabolande.

Foto herunder: Tord og Stefan


Julehygge med Norden
Den 3. december var der julehygge for Foreningen Nordens medlemmer på Humlebæk Bibliotek. Efter lidt god julemad, som Anni Lenskjær sørgede for, og som blev akkompagneret af Peter Brandt på klaver, sang vi nogle af julens dejlige sange. Derefter læste Ernst Tursø uddrag af Flemming Jensens muntre fortællinger fra Grønland, før vi sluttede af med banko.

Skrevet af Lisa Juhler


Glædelig jul
juletreVi ønsker alle vore medlemmer en glædelig jul og et godt nytår. I januar kan I forvente nyt fra lokalafdelingen, når vi udsender vores blad med nyt om årets arrangementer.

Skrevet af Lisa Juhler